Vikingerne kommer!

Uge 11 og 12 står på Fremtidslinjen i Vikingernes tegn. Traditionen tro fejrer vi igen i år de asetroendes højtid Blot, en højtid hvor vikingerne ofrede til guderne.
Årets emne er runer - vikingernes bogstaver. Turen gik i sidste uge til Tissø, hvor vi fik lov at skyde med bue og brænde runer i træ.
På Fremtidslinjen er hovedfagene i fuld sving med forskellige aktiviteter: teaterholdet gør klar til årets forestilling om 'Thors Brudefærd', mens krea hjælper til med kulisser. It & medier er gået i gang med produktionen af en spændende filmtrailer, træværksted og grøn service står for at holde gang i bålet, som køkkenet skal bruge til at lave lækker mad over hele ugen.

På torsdag holder vi blotfesten med spændende ritualer og fantastisk helstegt lam på bål.

FacebookTwitterGoogle+Del

Fastelavn er mit navn.

Elevrådet syntes det var en god idé at fejre fastelavn på Fremtidslinjen - så det gjorde vi da!
Vi gik i kælderen, hvor tønderne fik en ordentlig omgang - og så var der naturligvis fastelavnsboller og varm kakao med flødeskum oppe i spisesalen efterfølgende.
Det faldt på en fredag og blev derfor en sjov og hyggelig begivenhed, hvorpå vi kunne gå på en velfortjent vinterferie.

Den Grimme Ælling

I det forgangne skoleår arbejdede drama med deres egen fortolkning af H.C. Andersens Den Grimme Ælling.
Stykket blev vist til dimmissionsfesten i sommeren 2014 og var en så stor succes at dramaholdet indledte et samarbejde med it- og medieholdet – stykket skulle indspilles som en kortfillm.

Filmen har været længe undervejs og eleverne på it og meder har knoklet med lyd, lys og klipning – resultatet kan vi nu vise her.

God fornøjelse.

Open the door to the world

I et aktuelt nummer af Euro guidance, et fælles nordisk-baltisk tidsskrift om internationalt samarbejde og uddannelse, er der en stor to-sidet artikel om Fremtidslinjen fra Køge og det POSEIDON INTERREG projekt som Køge Bugt områdets lokale STU* har været den danske del af.

I artiklen fortæller Fremtidslinjens leder Morten Ellehauge og projektets unikke egenskaber, hvor meget de unge er vokset som mennesker ved at deltage, og hvor meget Fremtidslinjen som institution har fået ud af et sådant internationalt samarbejde. Et af projekts særkender er at de unge selv har mulighed for at melde sig til og deltage i projektet, uanset hvilke begrænsninger, diagnoser eller handicap de har. De bliver med andre ord ikke ekskluderet på forhånd sådan som de har været vandt til det hele deres liv. Det giver dem en enestående mulighed for at føle sig som ”almindelige” ligeværdige europæiske borgere. Der rejser ud og mødes med andre unge og deler erfaringer på tværs af kultur og sprog, og diagnosemæssige grænser. Det er et ægte ligeværd, der også inspirere til ønsket om at vores ”almindelige” samfund har plads og rummelighed nok til at integrere de unge på arbejdsmarkedet. *STU: Særligt Tilrettelangt Ungdomsuddannelse. 3 årig ungdomsuddannelse for unge, der ikke kan tage en ungdomsuddannelse på normale vilkår. Artiklen om Fremtidslinjen kan læses på side 36 og 37 i den vedhæftede publikation – Se mere