Gnisten

Fremtidslinjen har indgået et samarbejde med Gnisten - et nyt tilbud - til dig mellem 18 - 30 år i Køge. Savner du nogle gange nærvær og samvær med andre jævnaldrende, har du nu mulighed for at mødes mandag, onsdag og fredag med en masse glade unge, hvor de i fællesskab med Kim og Hanne danner rammerne om hyggelige, aktive og sjove stunder.
FacebookTwitterGoogle+Del

Vi elsker Fanø!

I uge 17 var vi på Fremtidslinjens årlige studietur og dette år gik turen til Fanø. Vi boede gruppevis i lejligheder, hvor vi hyggede, tog på udflugt og nød omgivelser og aktiviteter på feriecenteret. Vi var en tur på Mandø, hvor vi blev vist rundt og fik fortalt historie og hørte om øens 32 indbyggere(!) - og så var vi så heldige at vi fik lov at besøge et fåreopdræt. Der var en masse søde små lam, der ikke havde noget imod at vi samlede dem op og kælede lidt.
Hvis man skal til Fanø er man nødt til at sejle - og da vi havde ture både til Mandø og Esbjerg på turen, skal vi da lige love for at vi fik sejlet en del! Heldigvis tog turen kun 12 minutter.
 
Om onsdagen havde vi hovedfagsdag, hvor vi tog på ture, der havde relevans for vores hovedfag, hver især. Træ og Metalværkstedet fik lov til at komme ned i Fanøfærgens maskinrum, dramaholdet besøgte en cirkusskole, kreaholdet lærte at lave nogle meget fine ting med reb, it- og medier besøgte tv-Glad og var så heldige at få lov at opleve Sussi og Leo live - sidst men ikke mindst, så var køkkenholdet på besøg på en flødebollefabrik, hvilket - som man kan se på billederne - kom os allesammen til gode!
 
På aktivitetsdagen var nogle elever og lærere ude at køre BloCart - hvilket var en fantastisk oplevelse! Adrenalinen var helt i top og de var godt gennemblæste efter sådan en dag.
 
Vi havde en fantastisk tur og er kommet hjem med et lille stykke af Fanø i vores hjerter - og så ser vi frem til næste års tur!