PRAKTIK

Vi synes, at alle har ret til et arbejdsliv, og til at opleve glæden ved at gøre noget, være til nytte, have kollegaer og have noget at stå op til.

Vores dygtige studie- og praktikvejledere arbejder hver dag målrettet for at finde den helt rigtige praktikplads til dig.Vi kalder det Match-making: Den rette elev i den rette virksomhed, med en praktik der passer til det man kan klare. Om det så er 2 timer eller 37 timer om ugen.

På de 3 år STU’en varer, bliver vores elever erhvervsafklaret, og går måske fra intern håndholdt praktik på 1. år til en 3. års praktik på 37 timer, der måske kan føre videre til en EGU, et job eller en anden uddannelse.

Vi er lidt stolte af, at en ret stor del af de praktikker vores 3. års elever har gennemført, har medført et job eller en uddannelse i den anden ende. Læs om nogle af de gode historier på vores blog.