Fremtidslinjen er en 3. årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. De unge er mellem 16 – 25 år med autisme, generelle indlæringsvanskeligheder og lettere psykiatriske diagnoser.

Målet med at gå her er at blive så selvstændig som muligt og få en plan for, hvad der skal ske efter færdiggjort STU-uddannelse. Vi peger på muligheder, vejleder, inspirerer og støtter og forsøger på den måde at gøre planen realistisk for den unge.

Vi tager hensyn til den enkelte og undervisningen foregår i mindre grupper.  De unges forløbsplan er rettesnor for det den unge skal lære i løbet af de 3 år. Undervisningen er hos os mest praktisk, hvor vi prøver ting af sammen og dermed lærer nyt. 

Hos os er det vigtigt at alle kan sammen, får gode oplevelser af fællesskaber og bliver en del af et ungemiljø.    

Hvor?

Vi bor på Karlemosevej 48 i Køge. Det er meget tæt på Ølby station og bus 101A går lige til døren. Vi har små hyggelige lokaler og et skønt grønt område til udendørs aktiviteter.

 

Scroll to top