Underviser til køkken & kantinelinjen på STU Fremtidslinjen, 30 timer

Fremtidslinjen søger
Pr. 1/5-2021, eller snarest muligt, en underviser til køkken & kantinelinjen, som har erfaring med at arbejde pædagogisk og undervisningsmæssigt med unge med særlige behov, som kan stå for undervisningen i de almendannende fag og som kan lide at lave mad. Jobbet er på 30timer om ugen og det vil være muligt at have en ugentlig fridag.

Om Fremtidslinjen
Fremtidslinjen er Køge Kommunes 3-årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov. Vi hører under skoleafdelingen i Køge Kommune og har her løbende samarbejder omkring læring og pædagogik. Vores målgruppe er unge med generelle indlæringsvanskeligheder, unge med autismespektrum forstyrrelser samt unge med opmærksomhedsforstyrrelser. Målgruppen er kendetegnet ved ikke at være i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, selv med særlig støtte. Vi har fokus på de unges faglige, personlige og sociale kompetencer og vi arbejder målrettet med at give de unge ballast til en selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet, og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Vi har tæt samarbejde omkring vejledning og med sagsbehandlere og rådgivere i jobcentre og socialafdelinger.
Vi er pt. 45 elever og 19 ansatte.

Om jobbet
Du bliver en del af vores køkken & kantinelinje, hvor du skal arbejde i et team, tæt sammen med 2 andre kollegaer om at forberede, afvikle og evaluere undervisningen på køkken & kantinelinjen. Dine ansvarsområder bliver undervisning i de almendannende fag, som er medborgerskab, bo-træning og it-hjælpemidler. Disse fag skal understøtte de unges hverdag. Der er også plads til, at der kan undervises praksisnært i dansk og matematik, så derfor vil det være godt, hvis du har erfaring med det.
Dine kollegaer har styr på det køkkenfaglige og når I er i køkkenet bliver det derfor din opgave at støtte op om undervisningen. I løbet af året vil der være fælles aktiviteter, som bl.a. er en hyttetur og en studietur. Du vil blive primær kontaktperson for udvalgte unge tilknyttet linjen, hvor du løbende skal dokumentere de unges udvikling personligt, socialt og fagligt. Desuden skal du samarbejde med studievejlederne her i huset omkring den unges uddannelsesplan. Da vi er en mindre arbejdsplads, hjælper og støtter vi hinanden med at løse alle slags opgaver så hverdagen kan fungere. Derfor skal du have lyst til at tage fat og hjælpe til med forskellige praktiske opgaver, når de opstår.

Din profil
  • Du er uddannet lærer, pædagog eller lign.
  • Du har kendskab til målgruppen og har lyst til at arbejde med unge med særlige behov.
  • Vi ser helst, at du har erfaring med specialundervisning.
  • Du er stærk i relationsarbejdet i forhold til unge med ofte komplekse udfordringer.
  • Du har gode samarbejdsevner og har erfaring med tæt samarbejde med forældre, personale på bosteder, pårørendeel.lign.
  • Du kan lide at arbejde i team om løsning af kerneopgaven, og kan også arbejde selvstændigt, bl.a. omkring forberedelse og gennemførsel af undervisningen.
  • Du trives i et udviklende og lærende miljø, hvor der konstant er forandringer.
  • Du har gode skriftlige kompetencer.
  • Du har lyst til fortsat at udvikle undervisningen for den enkelte unge.
  • Du går gerne struktureret til din opgave.
  • Du er bruger af Office pakken og har mod på alt det digitale.
  • Du har kørekort til bil.Vi tilbyder
    Vi tilbyder et spændende arbejdsmiljø, hvor hverdagen aldrig er den samme. Hvor de unge udvikler sig og er glade for at komme. Fremtidslinjen er en organisation, der består af engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere, der har stor lyst og drive til at arbejde med unge med særlige behov.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.Ansøgere skal ved en eventuel ansættelse underskrive erklæring om samtykke til indhentelse af børneattest.

Vi gør opmærksom på, at Fremtidslinjen er en røgfri arbejdsplads.

Kontakt
Leder, Dorte Henriksen, mail: dorte.lindegaard.henriksen@koege.dkeller tlf. 28792603
Stedfortræder, Stine Gregersen, mail: stine.gregersen@koege.dk eller tlf. 20256653

Ansøgningen
Gå via dette link og upload din ansøgning og dit CV,
Underviser til køkken & kantinelinjen på STU Fremtidslinjen, 30 timer -Køge Kommune

Ansøgningsfrist senest d. torsdag d. 25/2–2021 kl. 12.

Ansættelsessamtaler vil finde sted torsdag d. 18/3-2021 og ansættelse er pr. 1/5-2021.
Vi følger de til enhver tid gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, hvilket vil kunne få betydning for de rammer, hvorunder der kan ske afvikling af ansættelsessamtalerne.
Share
Scroll to top
Share
Share